Georg Forchhammer
Georg Forchhammer | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. maj 1861 Aalborg, Danmark |
Død | 23. juli 1938 (77 år) Ordrup, Danmark |
Far | Johannes Forchhammer |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Fysiker, underviser |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Johannes Georg Forchhammer (22. maj 1861 i Aalborg – 23. juli 1938 i Ordrup) var en dansk døveunderviser.
Han var søn af Johannes Forchhammer, blev student fra Herlufsholm 1879, cand. polyt. 1885, kortvarigt ansat på Gamle Carlsberg, var timelærer ved Metropolitanskolen 1886-91, lærer i fysik ved Søofficersskolen 1888-91 og fra 1891 forstander for den kongelige døvstummeskole i Nyborg. 1909 forflyttedes han til Det kongelige Døvstummeinstitut i Fredericia. Han tog sin afsked som forstander 1926. Forchhammer blev Ridder af Dannebrog 1905 og Dannebrogsmand 1926.[1]
Han opfandt fonoskopet og udgav sammen med J. Petersen[hvem?] et par lærebøger i mekanisk fysik og astronomi.[1]
Forchhammer blev doktor i filosofi i 1903 med afhandlingen Om nødvendigheden af sikre meddelelsesmidler i døvstummeundervisningen.[1][2] Afhandlingen introducerede blandt andet mundhånd-systemet, et tegnsystem der byggede på ordlyd i stedet for individuelle bogstaver.[2][3] Systemet blev anvendt i undervisningen af døve op igennem det 20. århundrede,[3] hvorfor det er meget udbredt blandt danske døve der voksede op i denne periode.
Ud over hans engagement i undervisningen af døve var Forchammer også involveret i afholdsbevægelsen og i Ido-reformen af Esperanto.[1]
Johannes Georg Forchhammer (1861-1938) var fader til forstander Eiler Forchhammer (1890-1980).
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Forchhammer, Johannes Georg i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1919)
- ^ a b "Georg Forchammer" i Den Store Danske Encyklopædi.
- ^ a b Engberg-Pedersen, Elisabeth; Hansen, Britta; Sørensen, Ruth Kjær (1981). Døves tegnsprog: træk af dansk tegnsprogs grammatik. Århus: Forlaget ARKONA. s. 96. ISBN 87 87044 49 8. OCLC 937128089.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Gravsted.dk
- Født i 1861
- Døde i 1938
- Skolefolk fra Danmark
- Fysikere fra Danmark
- Faglitterære forfattere fra Danmark
- Dansksprogede forfattere fra Danmark
- Danskere i 1800-tallet
- Danskere i 1900-tallet
- Personer fra Aalborg
- Slægten Forchhammer
- Riddere af Dannebrog
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Herlovianere